En lilleput i en global økonomi
Den islandske møntfod er blandt verdens mindste valutaer. Det giver vilde udsving - og spørger man islændinge om medlemskab i EU, ville den altoverskyggende fordel være at skifte den ud med euroen.
Reykjavik, Island
”Island er trygt at besøge”, står der på forsiden af Turistbureauets hjemmeside. Den vulkansorte jord, de smukke gejsere og den afslappede atmosfære på gågaden Lokastigur efterlader da heller ingen tvivl. Island har – helt bogstaveligt talt – en idyllisk overflade.
Landet er teknologisk fremskredet, og i bybilledet i Reykjavik ser man ladestationer til elbiler overalt i carportene (Island er kun overgået af Norge i andelen af nye el-biler). 99,7% af befolkningen er på internettet, og satte båndbredde-rekord i 2024. Mens danske kvinder – med rette – kritiserer det kønsmæssige løngab, og ironisk fejrer Kvindernes Sidste Arbejdsdag 14. november, indtager Island også førstepladsen på World Economic Forums globale kønsindex. Og så er de også nummer ét når det kommer til accept af LGBTQ+-personer. Et sandt progressivt paradis!
Der er bare lige ét problem. Island er et lille land i en global økonomi, der har valgt at beholde sin egen møntfod. På verdensplan har kun Seychellerne, den lille østat i Det Indiske Ocean, en mindre befolkning med egen møntfod. Det betyder økonomisk sårbarhed og store udsving i værdien. Resultatet bliver en til tider ustabil økonomi, der står og falder med konjunkturerne indenfor de tre hovederhverv: Fisk, turisme og eksport af metaller, der smeltes om i geotermisk drevne fabrikker.
“Island er nok for lille til at kunne have en stabil valuta i en global økonomi. Det er en strukturel svaghed”, siger Eirikur Bergmann, professor i statskundskab ved Bifröst Universitet.
Turismens velsignelser og forbandelser
Har man penge nok, er der ingen grænser for oplevelser og komfort i Island. På de hyggelige små gader kan man købe autentiske islandske sweatere fra Icewear (1.400 kr.) og viking-souvenirs en masse. Derefter kan man hvile fødderne på Sjávargrillið, hvor dagens menu er friskfanget islandsk laks med hasselnøddecreme, dildmarineret torsk og andebryst med svampe og appelsinkompot (1.200 kr. inkl. vinmenu).
Når man er mættet af hovedstadens indtryk, kan det rigtige eventyr begynde. Fra de mange oplevelsesbutikker kan man booke skræddersyede ture ud i Islands fænomenale natur. Var det noget med en tur på hesteryg til bjergene, eller en vandretur på en gletsjer på Sydkysten? Vil du se flydende lava, sejle med ud på hval-ekspedition, eller hoppe en tur i Den Blå Lagunes varme vand? Hvad med en ti-dages tur til Gullfoss-vandfaldet og Thingvellir-nationalparken, hvor du undervejs ser nordlys og sorte sandstrande?
Verden er din østers i Island – hvis du har penge. I det hele taget virker turismen gearet til at give velbjærgede amerikanske turister en magisk oplevelse til gengæld for et bundt grønne sedler. Selv i Hallgrímskirkja, den ikoniske nygotiske kirke, som rager op i hovedstadens ellers flade landskab, er der indrettet en lille butik med køleskabsmagneter og religiøse ikoner.
Selvom Island i dag virker som skabt til luksus-turisme, skal vi kun 40 år tilbage i tiden for at finde et helt andet samfund. Dengang udgjorde turismen en forsvindende lille andel af økonomien – under to procent af BNP – mens knap 100.000 årligt rejste til den store Atlanterhavsø på ferie. Det antal var i 2000 vokset til det tredobbelte, men det var først i 2010’erne, i kølvandet på det store finansielle kollaps, at industrien for alvor boomede. I 2023 besøgte 2,2 millioner turister det lille øsamfund med knap 400.000 indbyggere, langt de fleste amerikanere. Inden corona-pandemiens globale raseren var også kinesiske turister fra begyndt at flokkes til øen i stor stil.
Turisme-boomet har haft stor betydning for den lokale økonomi, der i 2019 beskæftigede 43.000 personer i rejse- og turismebranchen. Samtidig udstillede netop coronakrisen risikoen ved at binde sin økonomi op på en rejseindustri, der er afhængig af eksterne påvirkninger på verdensøkonomien. Da virussen var på sit højeste i 2020, styrtdykkede antallet af besøgende fra knap to millioner til under 500.000. Det kostede samtidig 13.000 arbejdspladser, eller omtrent 30 % af branchen, og var for mange islændinge en påmindelse om den ustabilitet, der følger med at være et lille land i en global økonomi.
Bag turisme-boomet ligger også historien om en svingende valuta. Konventionel økonomisk logik fordrer, at en svag valuta også gør det mere tiltrækkende for turister at valfarte til et land. De får ganske enkelt mere for deres dollars, hvilket til gengæld kan være en ulempe for de lokale, der oplever stigende priser. Turismen kan således både være en velsignelse og forbandelse.
Huspriserne er samtidig blevet presset gevaldigt i vejret af turisternes stigende efterspørgsel på kost og logi, og har gjort det svært for mange islændinge at få råd til selv at få tag over hovedet. I en rapport fra august 2024 beskrev Transparency Iceland, hvordan manglen på billige boliger havde skabt en ’uhørt boligkrise’. Mere end halvdelen af unge islændinge mellem 18-24 år bor i dag hos deres forældre (63% af mændene), ikke mindst i hovedstaden Reykjavik, hvor priserne er højest.
”Det er nærmest umuligt for os at få et lån i dag for os. Samtidig stoler folk ikke på bankerne”, siger den 22-årige medicinstuderende Ehgill Smári Hlynsson. Hans medstuderende, 20-årige Emilía Hlín Gudnadóttir, er enig.
”Jeg har svært ved at se, hvordan jeg skulle få råd til mit eget sted”, siger hun.
Både Hlynsson og Gudnadóttir ser den islandske krones store udsving, og den medfølgende inflation, som et af de helt store problemer for deres egne økonomiske udsigter.
”Som tingene ser ud nu, bliver vi nødt til at skille os af med kronen. For tyve eller tredive år siden, havde vi måske kunnet få vores eget sted at bo nu, i stedet for at skulle bo hos vores forældre. Jeg kunne godt tænke mig, at vi indførte euroen. Der er i hvert fald nødt til at ske et eller andet”, siger Emilía Hlín Gudnadóttir.
”Måske kunne det også give os lidt mere økonomisk stabilitet”, tilføjer Ehgill Smári Hlynsson.
En stadig mindre betydningsfuld torsk
Siden omkring 1990 er fiskeriets andel af BNP omtrent halveret. Fiskerieksport udgør fortsat omkring 40% af eksportindtægterne, men fylder mindre, ikke mindst i Reykjavik. Island er verdens 12.-største fiskenation, og eksporterer stort hele fangsten.
“Nogle gange føles det som om den islandske krone er en slags Bitcoin. Det irriterer mange mennesker.”
Man mærker også skiftet på havnen i Reykjavik. Min bedstefar var gammel sømand i Esbjerg, og sagde, at der ”lugtede af penge” når de store ladninger af fisk fra Nordsøen blev aflæsset. I Reykjavik havn kommer den eneste fiskeduft fra den friturestegte torsk, der spreder sig fra de mange restauranter ved havnepromenaden. Store dele af fiskerihavnen synes omdannet til en del af turistindustrien.
En af dem, der er skiftet karrierespor i takt med turismens fremmarch, er 43-årige Jakob Vigfússon. Efter mange år som fisker for Samherji, Islands største fiskevirksomhed, fik han problemer med ryggen. I dag driver han et lille sightseeing-firma med en partner, hvorfra de arrangerer fisketure og sejlture for folk, der vil se søpapegøjer eller hvaler. De fleste af kunderne er erfarne fiskere fra Great Lakes-området i Nordamerika, mens også kinesiske og europæiske turister valfarter til i sommerhalvåret. Ligesom mange andre ønsker Vigfússon sig en mere stabil situation.
”Den islandske økonomi svinger helt vildt i takt med valutaen. Nogle år er vi blandt Europas rigeste. Andre år er vi presset helt i bund. Nogle gange føles det som om den islandske krone er en slags Bitcoin. Det irriterer mange mennesker.”
På Reykjaviks Maritime Museum kan man stadig læse om industriens historiske betydning for Islands økonomi, og se billeder af fiskekuttere fra en svunden tid. Det virker som en fortælling om en kultur, snarere end et eksisterende levebrød. Samtidig betyder kvotesystemet også, at indtægterne fra fiskeindustrien i dag er samlet på meget få hænder.
”I vores del af Island har fiskeindustriens nedgang haft ødelæggende konsekvenser”, fortæller Ormur og Ulfhildur. De kommer begge fra Vestfjorden, hvor fiskeriet tidligere havde stor betydning for lokallivet. Også her hviler store dele af økonomien i dag på turisme, mens fiske-millionerne overvejende kommer en snæver gruppe kvotekonger til gode, siger Ormur.
Han er på vej hjem fra Malmø, hvor han har fået fjernet sin livmoder som del af et kønsskifte. Skulle han have ventet på det islandske sundhedssystem, var udsigten ti år i kø. Også på sundhedsområdet dækker den idylliske islandske overflade over problemer. En rapport fra EU-Kommissionen fremhævede i 2021, at fattige islændinges sundhedsbehov blev dårligere behandlet end gennemsnittet, og at den sociale ulighed var voksende, også på sundhedsområdet.
”Der er en meget stor klasseopdeling i Island, der også kommer til udtryk i fiskeripolitikken. Mens kvotekonger er blevet hovedrige, har mit lokalsamfund [i Flateryi] oplevet at blive fattigere i takt med, at vi er blevet frakoblet fiskeriet”, siger Ormur.
Er man klar på at tage fat, er der dog stadig gode penge at tjene som fisker, forklarer Jakub Vigfússon.
”Tre måneder på en kutter giver lige så meget som en buschaufførs årsløn.”
Ligesom det er tilfældet med turisme-industrien, gør den svingende krone også fiskebranchen mere volatil. Hvor en svag krone for turismens vedkommende kan lokke flere købestærke turister til Island, gør en stærk krone det til gengæld sværere for de store fiskevirksomheder at eksportere fangsten til Storbritannien og EU. Også her kan der siges at være en modsætning mellem almindelige islændinge og den dominerende industris ønsker.
Den højteknologiske fiskeindustri i Island har fortsat stærke interesser i at holde Island udenfor EU, hvilket jævnligt er blevet understreget af både fiskeri- og udenrigsministre. Men kan de stadig mindre betydningsfulde torskefangster gøre det nemmere at finde et kompromis, der gør Island til en del af EU, og dermed også underlægger landet den fælles fiskeripolitik?
Farvel til Kronan?
Finanskrisen i 2007-08 ramte Island på en måde, der stadig kan mærkes i dag. Finanssektoren kollapsede, mens turismen indtog en stadig vigtigere rolle for øsamfundets økonomi. Hvor man i maj 2007 kunne veksle 10 islandske kroner til én dansk, var kronans værdi reduceret til under det halve to år senere. I dag svinger kursen omkring 1:20.
På krisens højeste viste målinger, at 60-70% af befolkningen var klar til at smide den nationale møntfod på historiens mødding, og i stedet melde sig ind i euro-samarbejdet. Både Montenegro og Kosovo har uofficielt adopteret euroen som valuta, selvom begge lande står udenfor EU, hvilket kan føres tilbage til landenes tidligere brug af D-marken. Den løsning er dog ikke mulig for Island, hvilket ad flere omgange er blevet fastslået. Det er enten eller.
“Vi bliver nødt til at komme af med kronen. Vi kan ikke blive med at sejle alene rundt.”
For den islandske befolkning er det under alle omstændigheder på høje tid at få afgjort, hvorvidt fremtiden skal være som EU-medlem, eller om man fortsat vil forsøge at navigere som selvstændig lilleputnation i en omskiftelig global økonomi. Tre ud af fire islændinge ønsker at få spørgsmålet afgjort ved en folkeafstemning, mens 55 % ville stemme ja, hvilket ikke var tilfældet for blot ti år siden, hvor 60 procent var negativt stemt overfor udsigten. Samtidig mener to tredjedele, at det ville give dem bedre økonomiske udsigter.
I modsætning til Danmark, hvor euroen måtte tages ud af ligningen før EU-medlemskabet kom på plads i 1993, virker et farvel til kronen dog som et af de vigtigste selling points. Det gælder både for de eurofile partier som Socialdemokratiet og Reformpartiet, men også unge islændinge som Ehgill Hlynsson, der drømmer om en mere stabil fremtid.
”Vi bliver nødt til at komme af med kronen. Vi kan ikke blive med at sejle alene rundt.” Emilía Hlín Gudnadóttir er enig, og tilføjer:
”Måske er det på tide at prøve noget nyt, og ikke være så old school.”
Artikelserien EU eller EJ? er lavet med tilskud fra Europa-Nævnet.
Europa-NYT udgives takket være læserstøtte. Jeg håber du vil overveje at blive støttemedlem! I første omgang kan du få alle nyheder og analyser i din indbakke ved blot at klikke nedenfor.
