Chok-doktrin i Ukraine? Zelensky ratificerer fagforeningsfjendsk lov, mens flere nyliberale tiltag er på vej

De ukrainske arbejdere må ikke kun kæmpe mod russiske invasionsstyrker. Også landets nyliberale regering forsøger gennem reformer at undergrave arbejdernes rettigheder.

Ukraine er under angreb fra både russisk invasion og vestlige kapitalinteresser.

---

Man skal aldrig forspilde chancen for at vende en krise til sin egen fordel. Således kan begrebet chokterapi – og det nyliberale mantra – kort opsummeres. Da Naomi Klein i 2007 udgav bogen Chok-doktrinen, beskrev den canadiske forfatter blandt andet, hvordan den russiske økonomi i 1990’erne blev tvunget på nyliberal slankekur som følge af Sovjetunionens kollaps.

“Lovgivningen er tidligere blevet kritiseret af blandt andet ukrainske og internationale fagforeninger.”

I 2022 lader det til, at chokterapien lever i bedste velgående, og at den nu også rammer Ruslands krigsmodstander i Ukraine. Her har præsident Volodomyr Zelensky nemlig valgt i lys af krigen at ratificere det kontroversielle lovforslag 5371, der fjerner en række beskyttelser for ukrainske arbejdere.

Lovgivningen er tidligere blevet kritiseret af blandt andet ukrainske og internationale fagforeninger, og fik i juli måned repræsentanter for alle Ukraines større fagforeninger til at sende præsidenten et åbent brev, hvor de opfordrede ham til at nedlægge veto mod parlamentets beslutning. Ved lovbehandlingen i Radaen stemte 259 af det ukrainske parlaments 450 medlemmer i juli for Lov 5371.

Nultimers-kontrakter og mindre dækkende arbejdslov

Blandt de mest kontroversielle dele af lovpakken er en legalisering af nultimerskontrakter, der gør det muligt for arbejdsgivere at lave kontrakter uden garanti for et fast antal ugentlige arbejdstimer. De ukrainske arbejdere risikerer på det punkt at få lige så dårlige arbejdsvilkår som deres danske kollegaer. Herhjemme er der nemlig allerede ansat 300.000 på nultimers-kontrakter, viser en opgørelse lavet af 3F.

Samtidig betyder den nye lov også, at en lang række rettigheder – som ellers er indskrevet i Ukraines nationale arbejdslovgivning – ikke længere dækker ansatte i små og mellemstore virksomheder. Samtidig vil lovgivningen få som konsekvens, at ansatte i virksomheder med færre end 250 medarbejdere ikke kan søge at få en kollektiv overenskomst, men i stedet skal forhandle ansættelsesvilkår individuelt. Ifølge en opgørelse i Open Democracy vil den nye lov ramme omkring 70 % af landets arbejdere. Den russiske invasion har i forvejen gjort arbejdsforholdene i Ukraine farlige og usikre, og landets økonomi forventes ifølge tal fra Verdensbanken at skrumpe til næsten det halve.

En talsperson for præsident Zelenskys parti, Folkets Tjener, forklarer beslutningen om at ratificere den kontroversielle lov med, at den vil gøre økonomien mere omstillingsparat, og begrunder beslutningen med et klassisk nyliberalt argument om at få mindre bureaukrati. “Vi vil gøre op med ekstrem overregulering af ansættelsesforhold, der forhindrer markedet i at regulere sig selv”, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Vesten planlægger mere chokterapi

De liberale reformer af arbejdsloven frygtes at være et forvarsel om en mere gennemgående chokterapi af den ukrainske økonomi. Den irske økonom Michael Roberts har for nyligt beskrevet i en analyse, hvordan privatisering, deregulering og omfattende jordreformer stod øverst på dagsordenen ved den nyligt afholdte Ukraine Recovery Conference i Schweiz. Her deltog både EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod, samt toppolitikere fra alle lande i den vestlige alliance.

“Ukraines enorme naturressourcer er både med til at forklare den russiske invasion – og den vestlige kapitals ønske om at gøre sit indtog på den anden side af den igangværende krig.”

Men de store reformer af den ukrainske økonomi var også på tegnebrættet længe inden den russiske invasion af landet 24. februar. Siden 2017 er der blevet afholdt konferencer om ‘reformering’ af den ukrainske økonomi, der stadig betegnes af OECD som et land, hvor statsejede virksomheder indtager en ‘central rolle’. I 2018 dannede København rammen om den årlige konference, og her kunne daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen byde velkommen under overskrifterne Economic Development og Good Governance.