Analyse: Demokraterne undgår katastrofevalg. Hvad byder fremtiden for USA?

Årets amerikanske midtvejsvalg blev ikke den katastrofe, mange Demokrater havde frygtet. Alligevel venter to svære år med et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus, og en mulig omkamp i Georgia.

Capitol Hill er politisk centrum i USA. Foto: Phil Roeder

Læser man New York Times, eller spørger man præsident Biden selv, var det selve USA’s fremtid, der var på spil ved gårsdagens valg. Dødsstødet til demokratiet lader dog til at være afblæst for en stund, da den store republikanske fremgang ser ud til at være delvist afværget.

“Selv om mange valg stadig er for tætte til at være afgjort, har Demokraternes politikere overgået forventningerne i hele landet”, sagde formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi i nat.

Hun kan ligesom Biden, Chuck Schumer og resten af partiets ledelse ånde lettet op. Der er dog snarere tale om en bandageret blødning end en suveræn sejr, og nu bliver spørgsmålet, hvordan partiet kan afværge Trumpismens tilbagekomst i 2024.

Kampen om at genindtage pladserne på Capitol Hill har været op ad bakke for Demokraterne, der de seneste to år har haft kontrol med alle tre dele af det amerikanske lovgivningsapparat: Repræsentanternes Hus, Senatet og Det Hvide Hus. Det er der som sådan ikke noget bemærkelsesværdigt ved, da den siddende regering stort set altid oplever tilbagegang ved midtvejsvalget.

“Under normale omstændigheder ville vi med andre ord netop være trådt ind i den politiske agurketid i USA. Men landets politiske situation er for tiden alt andet end normal.”

Årets valgkamp har blandt andet været præget af den store inflation og den økonomiske recession, der sikkert som amen i kirken svækker opbakningen til en siddende regering. Værdipolitiske spørgsmål som angrebet på den frie abort fyldte tidligere på året meget i debatten, men er i lyset af den økonomiske krise trådt i baggrunden for mange vælgere, der i alle målinger har tilkendegivet, at økonomien er vigtigst.

Selvom præsidenten er blandt de eneste politikere, som ikke er på valg, er midtvejsvalget alligevel en dom over dennes resultater de forgangne to år. Blandt de største øretæver i nyere histore var dén, Barack Obama fik i 2010 af den fremvoksende Tea Party-bevægelse. Her mistede Demokraterne 63 pladser – og flertallet – i det 435 mandaters store Repræsentanternes Hus, der udskiftes hvert andet år. Samtidig tabte man seks pladser i Senatet, hvor en tredjedel af de 100 politikere vælges for seks år ad gangen. Helt så galt ser det ikke ud til at være gået denne gang, hvor ingen af partierne vil føle sig som den store vinder.

En habanero dyppet i amfetamin

Det amerikanske valgsystem er komplekst, og landets størrelse gør det svært at blive klog på de mange lokale valg. Lad os derfor starte med et kort historisk tilbageblik. Har du hørt udtrykket lame duck? Vendingen kommer fra 1700-tallets England og henviste oprindeligt til vingeskudt vildt, der blot ventede på at blive fundet og aflivet af de jagende. I moderne amerikansk politik bruges begrebet lame duck session om den periode, der går fra valgdagen – som altid ligger første tirsdag (efter første mandag!) i november – til den formelle magtoverdragelse på Indsættelsesdagen 20. januar.